• TOW - Time on water er ikke mantraen – kvalitetstid er bedre.
 
Der findes et udtryk indenfor surfing, der siger – at ”Time on water (TOW)” er helt afgørende for, hvor god du bliver.
Men hvis ”time on water” betyder, at du bare gentager dine fejl 2 timer ekstra, hver gang du er på vandet, så er det ikke godt for din læring.
Det kan være det er godt for dit sind o.a.
Kvalitetstid er bedre end megen tid.
  • Surfing = passion = ærgerrighed = kreativitet = innovation!
 
Mange surfere bliver meget kreative, hvis de ikke kan få det de vil have. De forsøger at finde alternative måder at opleve ”surf” på. Det kan være skateboard, snowboard, boards på sand, skim-boards (på flat vand) o.lign.
Manglen på det man gerne vil have, udløser en kraft, der siger, "jeg skal finde ud af, hvordan jeg kan erstatte den rus, jeg ellers får ved surfing, med noget andet".
Og det udløser ikke bare kreativitet, men også innovation – fordi de gør noget ved det, det omsættes til handling.
Kreativitets-forslag til højskolen
1. Fast time for alle 1 gang pr uge. Man skal arbejde med kreativitet og innovation. 
A la Noma. Opfind nye øvelser, nye træningstips, nye idrætter etc. Det ligges op i en netbaseret opslagstavle, der bliver vores digitale kreativitets og innovationsværksted.
Det lanceres først når eleverne har fået noget viden de kan videreudvikle. Ex nov- dec og april- maj.
Det placeres på hjemmesiden med de bedste idéer.
 
2. Have en kreativitets tavle i alle områder (også for de forskellige personalegrupper), hvor alle gode ideer sættes op,  post it notes eller andet.
Fast pkt på alle medarbejdere møder er nye ideer, områderne skiftes til at fremlægge ideer, indenfor alt - alt er tilladt. Men vigtigt at italesætte at forslag fra andre ikke har noget med kritik af status Quo.
 
3. Mødelokalet for lærermøder skal være klistret til med ting der har noget med højskolen og højskolens dagligdag at gøre. Derudover skal der være en kreativitetstavle I rummet, hvor de idéer, der bliver udklækket ved møderne bliver skrevet op, og har mulighed for at blive videretænkt/viderebearbejdet senere. I dag er der for mange idéer der bliver glemt, fordi de ikke lige er en del af det reelle referat fra møderne.
 
Kreativitet skal helst efterfølges af handling, så det bliver til innovation.
 
4. Hovedfagseleverne skal 1-2 x pr. ½ år lave video, foto etc om hovedfaget eller andre fag. Det er en del af vores hovedfag, at eleverne laver opslag til Facebook, Twitter o.lign om hvad der laves i den forløbende måned. 
Der skal være en begrænsning på tid o.lign.
 
5. Lave “studiekredse”, ellers interessefællesskaber fra begyndelsen, hvor vi giver dem rum til at dele viden.
Vi skal have en studiekreds-tavle, hvor man kan se hvilke studiekredse der er i gang pt. Når vi kommer længere hen i forløbet kan man gøre det mere fagligt inspireret se pkt. 1. 
 
6. Vi skal i perioder have et idrætsligt kreativitetsfag.
Med udgangspunkt I “Spilhjulet” (www.surfkultur.com), skal eleverne udvikle nye spil, øvelser, lege.
Det skal ikke kun være som det eksempel med spilhjulet, men skal bruges I andre fag, hvor man kan bruge “benspænd” i.f.t. at løse opgaver: foto, fitness, styrke, smykkeværksted, music etc.
  • Skolens sjæl er højskolelærerne.
Vores skoleidé er under afvikling, hvis vi kun tænker på at få den højeste faglighed, i stedet for at får tilført faglighed til de lærer der nu engang er ansat på skolerne.
Man skal fra skolernes side investere i videreuddannelse og efteruddannelse. Det tager nogle år, inden man finder ud af, hvad det vil sige at være højskolelærer.
Skolernes sjæl er højskolelærerne, og ikke mere eller mindre tilfældige timelærer eller faglærer, der ikke er reelt interesseret i den enkelte højskole-elev.
  • Find eleverne passion.
Vi skal finde ud af hvor de store oplevelser ligger i de forskellige aktiviteter vi laver.
Og det lige fra at løfte jern, til at arbejde med glas, til at synge i kor, til at lave frivillig arbejde, til at stå foran en forsamling etc.
Vi skal have eleverne ud i nærheden af den røde zone, hvor tingene er lidt ude af kontrol, men hvor vi ved at det kildrer i maven, og hvor vi ved at vi kan hive dem tilbage til gul og grøn zone, så de er i sikkerhed.
Hvis vi vil have eleverne til at tage ejerskab over deres egen udvikling, så er det bedste at få dem gjort passioneret. Og så skal vi bruge passionen til at præsenterer resten af verden for dem, så godt vi nu kan.
Vi skal have ærgerrigheden, for at udvikle sig, frem i den enkelte elev. Så kan vi nemlig få eleverne til at tage ejerskab over deres egen udvikling. ?
  • Forventnigsafstem med eleverne!
Jeg tror det er meget vigtigt at vi gør os meget umage med at ramme eleverne lige præcist på det sted de er. Tage udgangspunkt i hvem de er og hvad de kan.
Og det er vigtigt at forventningsafstemme med dem, så de kan have et realistisk selvbillede, inden de starter, og at succeskriteriet bliver sat rigtigt. Så vil vi få elever der lykkes, og som selv vil sørge for at ”ville have mere”.
Jeg vil ikke umiddelbart ændre ved elevernes utålmodighed. Jeg vil tage udgangspunkt i fakta, og tilrettelægge mit arbejde med eleverne ud fra det.
  • Udfordré elevernes tilstedeværelse.
Udfordre deres brug af f.eks. mobiltelefon og internettet. Så de kan reflektere over deres prioriteringer i deres dagligdag.
Hvis det skal lykkes, skal der være en motivation for det. Hvis det kan blive et elevinitiativ, så er der næsten sikkerhed for succes. Så hvis vi vil det, så må vi prøve at få det til at være deres behov.
»Unge i dag er ikke narcissister - de er pressede«

 

Narcissistiske, urealistiske 'curlingbørn'. Vi taler ofte nedladende om nutidens ungdomsgeneration, men de gængse betegnelser er forfejlede og kan medføre, at vi svigter de unge, mener flere forskere på området.

Se hele artiklen her fra Videnskab.dk med interview med Noemi Katznelson, der er professor, centerleder og underviser på Center for Ungdomsforskning (CEFU). God artikel for alle der arbejder med unge i  dag. Vi bliver nødt til at tage udgangspunkt i de unge der er i dag, ikke hvordan vi mener de burde være udfra vores egne erfaringer , der tilhører en anden tid.

  • snak mindre i teoritimer - aktivér eleverne mere.
EN klar anbefaling fra John Hatting i.f.t. effektivitet af undervisning. Snak noget mindre, involvér dine elever mere. Vi har  på Aalborg Sportshøjskole, brugt Cooperativ Learning til at aktivere eleverne mere I den daglige undervisning. Men der kan også være andre metoder.
Snak noget mindre!
  • Hvordan sikre vi kvaliteten i læringen, ved sidemandslæring
Det er en af faldgrupperne ved sidemands-læring. Hvis den der skal lærer fra sig, lærer noget forkert fra sig. Man kan forhindre de største misforståelser, ved at sørge for at der er en slag opfølgning, eller opsamling på forløbet.
Hvad skal en højskolelærer gøre for at vække eleverne til at tage ansvar?
”Det er vigtigt – i et dannelsesteoretisk perspektiv – at lære dem at stille spørgsmål og være kritisk overfor autoriteter, men det kritiske perspektiv på verden hjælper ingenting, hvis ikke man først har lært at holde af den.
Du må elske verden for at få indsigt i den, og for at tage ansvar for den, og det bliver derfor højskolens opgave at hjælpe eleverne til at få øje på alt det i tilværelsen, vi ikke selv kan kontrollere, men er det, vi lever og bliver lykkelige af.
Højskolen skal bringe eleverne i et overskud, skal engagere til verden på baggrund af en erfaring og erkendelse af, at den er meningsfuld og værd at kæmpe for.
Til løsningen af den opgave giver Frederik Christensen højskolelærer dette råd :
Find 25 gode historier, beretninger om livet – lær dem udenad – by heart – og fortæl dem. Da vil dine elever revolutionere verden.

Tidligere højskoleforstander Frederik Christensen : Med livet i højskolen 1984.

  • Findes der kun én sandhed.
Man skal overveje om der kun findes én sandhed. Hvis alt det vi lærer er ting eller måder at gøre tingen på, som er erfaret fra tidligere, så vil man ofte kun lærer gammelt stof. Det er vigtigt at give alle elever og lærer en opfattelse af, at verden ikke er statisk, men at ting udvikler sig. Så det er vigtigt, at man med og overfor eleverne klargøre, at den viden vi giver dem det ene år, meget vel kan være forældet året efter.
Og noget af det vigtigste vi skal lære eleverne er, at være kritiske overfor den viden de bliver præsenteret for.
  • You-tube = mesterlæring uden feedback.
Mange lærer i dag via You-tube. Man kan snakke om en slags mesterlæring. Der er en der har en viden som formidles via en video på You-tube. Man kan ikke snakke om sidemandsoplæring, fordi, der findes ikke feedback i det. Man har kun sig selv til at vurdere om det nu er rigtigt, det man gør. Det er ikke ret effektivt.
F.eks. var jeg på et windsurf-kursus i juni med surf-legenden indenfor undervisning Jem Hall. Jeg har brugt hans videoer i undervisningen i gennem 8 år. Jeg har set hans videoklip 30-40 gange. Men det var først da feedbacken kom fra ham, at mange af tingene gav mening for mig.
Jeg har simpelhent ikke været i stand til at vurdere de enkelte bevægelser godt nok, via min egen gennemgang af videoerne.
  •  Man kan f.eks. lave forløb, hvor eleverne ser You-tube videoer sammen, og arbejder med dem efterfølgende. Forsøger at beskrive dem, forsøger at problematisere dem. Det kan være med til at gøre eleverne mere kritiske overfor de ting de præsenteres for. Og det kan gøre dem bedre i stand til at finde frem til de væsentlige elementer i f.eks. en undervisningsvideo. Vigtigt at det foregår i fællesskab med andre, så der kan komme en kritisk dialog om emnet.