Samling af videoer, med eksempler på lektioner  på Aalborg Sportshøjskole, hvor jeg selv syntes jeg er lykkes.

Jeg har arbejdet meget med kreativitet her.

Mange af eksemplerne har ikke været lærerstyrede, men jeg har samlet en masse udstyr og muligheder, som de så har haft til opgave at bruge - kun fantasien har været begrænsning.

Ud fra deres løsninger, har vi typisk haft en refleksions snak bagefter - hvor vi især har snakket om skades-risiko. Det hænger sammen med at mange af mine elever bliver uddannet instruktører i alle de forskellige discipliner

Når videoen køre kan du få info om den enkelte lektion ved at trykke på i'et i højre hjørne oppe.

Om min indgang til at undervise på højskolen.

For at kunne beskrive min undervisning, bliver jeg nødt til at fortælle om mig selv som menneske og underviser.

 

Mit arbejde med min elevflok i dagligdagen.

- Jeg vil udfordrer mine elever på deres holdninger og deres rutiner.

- Jeg vil vise dem at verden er større end deres egen opfattelse af hvad ”verden” er.

- Jeg vil vise dem at mangfoldighed er en styrke.

- Jeg vil ”tvinge” dem til at interessere sig for hinanden.

- Jeg vil gøre dem bevidste om styrken ved ”forpligtende fællesskaber”.

- Jeg vil sørge for at de bliver ”presset” i.f.t. : komfort, udholdenhed, tålmodighed, fantasi.

- Jeg vil gøre dem bevidste om hvordan man kan ”møde andre i øjenhøjde” .

- Jeg vil gøre dem nysgerrige ”på livet”.

- spørgsmålet ”Hvorfor?” skal stilles til alle aktiviteter vi laver.

 

Mit udgangspunkt for at arbejde med mennesker er hentet fra nedenstående citat.

At hjælpe er at forstå. Citat af Søren Kierkegaard:

”Hvis det skal lykkes mig at føre et menneske mod et bestemt mål, må jeg først finde derhen, hvor han befinder sig og begynde lige der. Den, som ikke kan det, snyder sig selv, når han tror, at han kan hjælpe andre.For at hjælpe nogen, må jeg visselig forstå mere, end han gør, men først og fremmest forstå, hvad han forstår. Hvis jeg ikke kan det, så hjælper det ikke, at jeg kan og ved mere. Vil jeg alligevel vise, hvor meget jeg kan, så skyldes det, at jeg er forfængelig og hovmodig, og at jeg egentlig gerne vil blive beundret af andre i stedet for at hjælpe.Al ægte hjælpsomhed begynder med ydmyghed over for den, jeg vil hjælpe, og dermed må jeg forstå at dette med at hjælpe, ikke er at ville herske, men at ville tjene. Kan jeg ikke dette, så kan jeg heller ikke hjælpe.”

”At finde hen til den enkelte of starte lige der..” - Det arbejder jeg med, dels personligt med at finde ind til den enkelte elev, og dels med mine Outdoor-leader elever der bliver ”uddannet” instruktører/trænere.

Vi arbejder helt konkret med dette på denne måde.

 

Alle sammenhænge hvor elever skal lave et undervisningsforløb skal de vælge en målgruppe.

Ex: 7 klasse elever, single kvinder + 40, mænd + 50 nybegyndere.

Efter at aktiviteten er gennemført laves der en evaluering af den konkrete undervisningscase. Ramte man målgruppen i.f.t. aktivitetstype, sprog, udfordringer, sikkerhed.

Denne evaluering laves altid med alle eleverne samlet. Og der kommer mange refleksioner over hvordan forskellige grupper er, hvad deres værdier er, hvordan deres evner er til f.eks. at arbejde sammen i grupper  etc.

Et fast refleksionspunkt for den enkelte elev efter endt undervisning er spørgsmålet: ”Hvis du om 30 minutter skal lave samme undervisning med den samme gruppe, hvad vil du så ændre i.f.t. det du lige har lavet?”

Her tvinges eleven til at reflektere over det forløb som han/hun lige har lavet. Det skaber et godt udgangspunkt for en videre dialog om mål og valg af metoder.

 Arbejdet med UBAK i Outdoor  timerne.
UBAK = Undervisning af bred almen karakter. En begreb der bruges i højskolen om en del af den undervisning der skal være tilstede, når man arbejder i højskolen.
  1. Eksempel – Kajaktur Nibe Bredning.

 

 

Elevopgaver til turen. Følgende skal undersøges og fremlægges under turen.

 

1. Kajakkens historie: Linnea, Marianne, Heidi, Rysgaard.
2. Hvad er Nibe, Halkær bredning: Birk, Dan, Frederik, AK.
3. Brugere af Nibe Bredning - potentielle konflikter. Malte, Sabrina, Anton.
4. Frokost + mad-indslag på turen. Kicki og Kristoffer


13.30: Læsning af hæftet havkajakroer s. 26-47. se videoen havkajakroer kap 3 og 6.

 

 

Stikord til pkt. 3: Brugere af Nibe bredning-  potentielle konflikter.

 

Erhverv: Erhvervsfiskere, fragt af gods i Limfjorden, spildevandsafledning, campingplads,

Fritid:  fritidsfiskere,  fritidssejlere, jægere, badende

Friluftsliv: Vandrere,

Sport: Roklub, kajakklub, sejlklub, windsurfere, kitesurfere, dykkere,

Naturområde: Borgere og turister  (rekreativt område), ornitologer,

 

Konflikter:

Fuglebeskyttelsesområde – windsurfere og kitesurfere.

Fiskere – landsmænd (udleder næringsstoffer).

 

Historier:

- 6 druknet på 6-7 år i Valsted, Sebbersund. Hvad gør det ved et landsbysamfund?

- ”Fiskerne” er filmet og foregår på Gjøl. Religionskonflikter i 1900-tallet.

- Gjøl var en ø. Danmark ændrer sig udseendes-mæssigt hele tiden.

- Sebbersund – Danmarks 1. Kristne kirke.

- Sebberkloster Golfbane = Danmarks ”flotteste” hul.

2. Eksempel.
Fast rutine ved alle start på alle nye Outdoor-grene – ex. MTB, Windsurfing, kano, kajak, klatring,

 

  1. Hvordan er den historiske udvikling i disciplinen.

  2. Hvordan har det udviklet sig i Danmark.

  3. Hvordan kan det bruges i.f.t. forskellige målgrupper.

  4. Hvilke konflikter kan der ligge i.f.t. andre i dagens DK med denne disciplin.

  5. Hvor kan man placere disciplinen i.f.t. Søren Andkjær's model  (se herunder)

3. Eksempel.  – Mandagsrutine.

Hver mandag start undervisningen med at vi tager en rundtur, hvor hver enkelt elev fortæller om hvad de har lavet i deres weekend.

Der er ikke krav om at elev skal berette om noget specifikt.

Der har flere formål.

- eleverne får en forståelse for hvad de andre bruger deres liv på, hvad syntes de er væsentligt i deres liv at fortælle videre. Meget har selvfølgeligt noget at gøre med højskolen, fordi de er meget sammen i weekenderne, men især når eleverne har været hjemme på weekend – så kommer der nogle interessante ting frem.

- eleverne får ofte et indblik i mange forskellige former for familiemønstre i DK og Norge, og mange forskellige former for familietraditioner. Især i nogle af de forskelle der er på norsk og dansk kultur.

- eleverne bliver ”tvunget” til at interessere sig for hinanden. Man kan ikke vælge en fra i gruppen som man ikke gide at høre om.

4. eksempel. – uge-rutinerne – ansvarlighed, omsorg og punktlighed.

Hver uge er der 4 elever der er ”bus-ansvarlige. Det er en ren praktisk opgave hvor man har ansvaret for at busserne er køreklare, at alt fælles udstyr er pakket, og for rengøring og oprydning over fælles ting.

Det giver ofte store diskussioner – især i begyndelsen af et forløb. ”Hvad skal der til for at tingene kommer til at fungere for vores gruppe?” – det er der mange forskellige opfattelser af. Og det giver altid mange diskussioner om ansvar for fællesskabet.

Her bliver der ofte afsløret forskel på elevernes baggrund. Typisk er mine elever mellem 18 og 35 år (sommetider 45 år). Der er stor forskel på hvad en der har været 10 år i hæren mener er god forberedelse til en tur, og hvad en elev der lige er kommet fra gymnasiet mener.

Vi tager ca. 1 gang hver eller hver anden måned en større diskussion om hvad respekt og omsorg for hinanden betyder helt konkret.

Ex. På diskussioner kan være: - at komme til tiden, at hjælpe hinanden hvis der er nogle der i perioder er lidt presset, hvordan gør man ”hinanden gode” i dagligdagen.

 

1 til 2 gange på hvert hold har vi en hel seance, hvor vi prøver at sætte ord på ”hvad syntes vi at du er god til – og hvad kunne vi godt tænke lidt mere af fra dig?

Her er formålet at vi udfra den erfaring vi har med hinanden forsøger at sætte ord på hinandens kvaliteter især i et forpligtende fællesskab.

5. eksempel. – tur-planlægnings-opgave.

Eleverne skal planlægge en ”tur for en speciel målgruppe”.

Det skal være en Outdoor-tur, hvor de bruger nogle af de erfaringer de har fået fra Outdoor.

Det skal være en tur der tilbydes til en defineret målgruppe.

Der skal være en klart defineret formål med turen.

Opgaven laves skrifteligt og fremlægges frem for resten af gruppen.

Her kommer der mange gode diskussioner om, hvordan man får formål, målgruppe og turens tema til at gå op i en højere enhed.

Fra OL finaler til ”Hang-loose”.

Indlæg om mine 25 år som højskolelærer i bogen om Aalborg Sportshøjskole's historie. Ikke udkommet endnu.

 

25 år på Aalborg Sportshøjskole som lærer

Den mest fantastiske rejse jeg har gennemført i mit liv.

25 år under konstant udvikling – sammen med engagerede elever.

Elever der er på vej til at indtage et nyt liv – elever der drømmer om alt muligt – og også elever der er kommet med meget mere og andet i bagagen, end jeg kommer til at opleve i mit liv.

 

1992 august. Deltager i mit første lærermøde på Aalborg Sportshøjskole.

Vi startede med at ”stemple ind” efter ferien, og forsøgte at sætte ord på de forventninger, vi havde til det kommende skoleår  - hvad ville vi have ud af vores arbejde med de elever, der ville komme 1 uge senere.

Efter det lærermøde vidste jeg, at jeg var kommet på den rette hylde.

 

Der har altid ligget en højskolelærer i min mave.

Jeg havde et par år tidligere søgt en stilling på Nordjyllands Idrætshøjskole som pedel.

Jeg kom til samtale ved den daværende forstander på NIH – men han ville ikke ansætte mig som pedel – han sagde: Du er ikke pedel Kim – du skal jo være højskolelærer – det er det, du drømmer om!

 

Jeg fik muligheden i foråret 1992, da Birte Bach skulle have barselsorlov fra SPH.

Jeg var på det tidspunkt ansat på Trænerskolen, efter at have været elev på samme i 90-91.

 

De første mange år har jeg brugt den erfaring, som jeg har med fra min eliteidrætstilværelse til at møde eleverne med. Derudover har jeg brugt den fantastiske ”uddannelse”, jeg har fået på byggepladser i Nordjylland, til at møde folk i øjenhøjde – og fremfor alt – ikke at blive kuet af autoriteter.

 

Hvis du vil være en god højskolelærer må du møde folk i øjenhøjde – ellers har du ikke en chance for at nå ind til dem og blive fortrolige.

Jeg har ikke nogen pædagogiske uddannelse, men jeg er uddannet kloakmester, og så har jeg haft meget ufaglært arbejde. Det har formet mig som person og – tror jeg selv – skabt en ydmyghed overfor de elever, som jeg møder.

 

En af de vigtigste ambitioner, jeg har haft overfor de elever, som jeg har arbejdet med, er at få dem flyttet – få vist dem at verden er større, end de umiddelbart går og tror – og at få dem til at fungere i et fællesskab.

Hvis jeg skal lykkes med det, bliver jeg nødt til at finde hen, hvor eleverne er og starte der. Jeg bliver nødt til at finde ind til deres verden – finde deres drømme og finde deres historie.

 

I 16 år arbejdede jeg også med kvindelandsholdet i håndbold, samtidigt med at jeg var højskolelærer. Jeg var ½ tid på SPH og ½ tid ved DHF.

Det har slået mig mange gange, at når man arbejder med mennesker, så er der ikke den store forskel på, om det er en landsholdsspiller, der har vundet 2 x OL-guld, jeg skal flytte, eller om det er en landsmandssøn fra Vestjylland, eller en pige fra stenbroen i KBH.

Jeg skal først og fremmest sørge for, at alle de parader - som de kan finde på at stille op foran mig - at de roligt bliver sænket, så er der hul ind til en dialog i øjenhøjde  - med ligeværdighed.

 

Mit vigtigste redskab har været humor og ikke at være for selvhøjtidelig.

Jeg tror, at det er vigtigt, at man engang imellem udstiller sig selv – og viser at man bare er en glad gadedreng – at jeg viser, hvad der får mig i godt humør – at jeg tør kaste mig ud i aktiviteter sammen med eleverne og vise min sårbarhed og hvor, min livsglæde kommer fra.

 

Hvis man vil tænde, må man brænde.

Jeg elsker livet – jeg elsker naturen. I øjeblikket elsker jeg windsurfing, vandaktiviteter, MTB, snowboard, Stand Up Padling, surfing.

Jeg forsøger at give min passion videre til eleverne – MEN det er gensidigt. Elever der vil med på min rejse – de inspirerer mig.

Jeg bliver glad i låget af en kommentar fra en elev, der sidder på et surfboard i Løkken i 3 grader – tåge og med vandtemperatur på 4 grader:

”Hold nu kæft hvor er det fedt det her” – når han fanger den første bølge. På trods af, at han fryser ad h…… til og ikke kan mærke sine tæer.

 

Hang-loose er blevet mit yndlingsudtryk. Ikke fordi jeg mener, at man bare skal kaste sig hen i hjørnesofaen og ikke tage livet alvorligt.

For mig er det mere et udtryk for, at man måske bør kaste sig lidt væk fra det stress, vi i dag har i den vestlige verden.

At man skal finde sin passion.

At man skal kaste sig over den og tage den alvorlig.

At man skal give plads til det, der giver én energi.

At man skal tage sig selv alvorligt – og forsøge at leve nu, imens vi er i live.

At vi ikke er ”Palle alene i verden”.

At forpligtende fællesskaber er det mest fantastiske i verden.

 

Hang-loose
Go to the door – Go Outdoor ;-)

 

Kim Jensen – 15 år ;-)