Læring 

Surfing - Body-boards

Når de unge på Maui skal lære at surfe starter de fleste med body-boards og skim-boards, Det er rent leg. Man ser andre, prøver, og erfarer.

SUP teknik er mere end det mekaniske -
Dave Kalama

I say the mechanics are 50 percent, and you have to have a good 

understanding and good utilization of your mechanics, but the other half 

of it. is relaxing, establishing a rhythm, having a 

flow reducing the tension in your body, 

operating with a calm mind, 

understand the concept of the circular complete flow, it's not a beginning and an end, because 

the beginning and end - at least in paddling -   and I would imagine the same is true in cycling, is a beginning and end, will create a 

pause and I finished one's, now lets start another, not a subconscious level that creates a just a microsecond of hesitation, now let's go again. 

If you think of it in a never ending cycle that’s 

constant, you move through the 

entire cycle, with the same rhythm at the same pace. 

Like you would ride a bike you don't take one 

pedal.

Citat Dave Kalama, april 2017.

Om hvordan Dave Kalama underviser i SUP:

I'll spend about 35 to 40 minutes. Trying to get you 

to understand the philosophy and the concept of 

what you're trying to do. Because the mechanics 

put your hand here, turn your shoulder, use you're hips , literal mechanics.
I can explain that in 5 minutes. But if you don't know why you're moving you're hip 

for, the function of your shoulder, going 

forward and all those things, then you're only doing it because 

I’ve told you, and so I like to make sure 

they understand, why they're doing it. 

When I tell them what the actual mechanics are, it 

all makes sense and they'll do it because they know.
That is the most functional and efficient  way to do it, and I encourage them to test their philosophies, 

their technique, whatever they know to that point, 

against what I'm trying to teach, and 

if what I'm trying to explain isn't more functional, 

isn't more efficient, than by all means question it, question everything because, my last goal in 

teaching is to have you do something because I told you to. Do itbecause it's the best way and it works 

the best, if it doesn't work the best, let's find a 

better way. So that's sort of my philosophy on teaching. 

Most people just tell you put your hand here turn 

your shoulders ….

Citat Dave Kalama, april 2017.

Surfing - Børn - Læring

En lille samling af læringseksempler fra surfingen på Maui.

A. 2 små børn der lærer helt grundlæggende surfing med en betalt instruktør med medhjælper. På sydøen med små bølger.

B. Små børn der surfer på Hookipa. Legendarisk billeder af 2 små drenge, der knap kan bærer surfboardet, men tydeligvis leger det hele ind, da de kommer ud i vandet.

C. Far og datter. Mesterlæring. Datterren er med far på surfboards, og man kan se hvordan kan coacher hende i forløbet.

Hookipas beligenhed, gør at børn og unge ikke kan komme der uden en bil. Så de er afhængige af andre voksne. Det virker til at generationerne samles omkring surfingen på Hookipa, måske det skyldes noget så simpelt som transport?

Jem Hall - windsurfing-guru som underviser.

Leverer bl.a. inspirationsmateriale til teknik afsnittene i Windsurfing-magazine, og har været medforfatter af det nye Trictionary 3, hvor der er en massiv gennemgang af stort set alt teknik i.f.t. windsurfing.

(se her på siden)

 

Herunder er en kort video hvor Jem Hall fortæller om hans syn på coaching, og lidt om den undrvisningsmetode han bruger når han underviser

Undervisningseksempel - Carving Jibe - Jem Hall

Godt eksempel på Jem's indgang til læring. 

Han har en meget klar idé om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Han stiller mange spørgsmål til eleven. Og han samler alle lektioner op med at spørge til hvad den enkelte tager med fra denne lektion. Det betyder at de vigtigste ting bliver gentaget mange gange, og ofte bliver gentaget af eleven og ikke instruktøren. Det giver eleven et meget klart billede af hvad der skal læreres, og også hvorfor det skal læres.

Stjernerne inspirerer.

Lille video med en af de dygtige drenge der kører på 1/2 pipen.

De små drenge suger til sig. Og til slut skal inspirationen lige afprøves, dog uden skateboard, men det er jo 1. step imod at kunne efterligne den gode skater.

1 instruktør og 2 elever

Video der følger 2 elever, der har købt en undervisningslektion af en af de ældre drenge, som er ansat i Skateparken.

Bondi Beach - Skatepark - Sydney - mesterlærer

Far i skateparken med sine 2 sønner.

Faren fungerer som coach, der giver drengene tilbagemeldinger når han mener de skal have det eller når de selv efterspørger feedback.

Skateparken ligger lige på Bondi Beach, og er en del af hele aktivitets mulighederne på Bondi Beach, sammen med surfing, svømning og styrketræning.

143 Liverpool Street Familia - Hip hop dance

De danser i arkaden til byretten i Sydney. De mødes 4 dage om uge, hvor deltagerne bare kan komme og falde ind. Så skiftes de til at indtage danse-scenen, der er den runde mosaik-cirkel midt i arkaden.

Der er ikke nogen undervisere, man inspirere hinanden, og udfordrer hinanden. En gang imellem afholder de hip-hop-battle, hvor de dyster mod hinanden ligesom i en boksen-ring, men hvor de skiftes til at danse i ex. 1 min ad gangen. Og så er der en vinder af hver dyst.

Ansvarlighed for egen læring -
Meta-kognition
 

Den vigtigste forudsætning for meningsfuld læring er ifølge Karin Beyer, metakognition, metakognition er erkendelsen om erkendelse.

Hvis eleven besidder en høj grad af metakognition betyder det at eleven besidder:

• Viden om og forståelse af læringsprocesser og problemløsning

• Være bevidst om sin egen adfærd(handlinger og beslutninger) under læring/problemløsning

• Have kontrol med disse processer og er i stand til at regulere dem.

 

Hvis eleverne kan konstruere deres egen forståelse, og er ansvarlig for egen læring, er eleverne i besiddelse af metakognition. Dette kræver at eleverne har viden om hvorledes man griber dette an og for at få denne kompetence er det nødvendigt, at læreren også besidder den, således eleverne kan lære den.

En måde at gøre dette på er at opmuntre eleverne til, at reflekterer over deres handling og derved beskrive, hvordan deres læring fungerer.

En erfaring Karin Beyer har gjort er, at elever der besidder en høj grad af metakognition har en mere positiv indstilling til faget og undervisningen end elever, der ikke besidder samme grad af metakognition.

For at eleverne er i stand til at udbygge deres metakognition er det nødvendigt, at eleverne er velinformeret om formålet for aktiviteten og at de engagerer sig i forløbet.

Metakognitionen er altså afledt af forholdet mellem de affektive og kognitive faktores samspil.

Jan Tønnesvang nævner, at man for at realisere sine ambitioner er nødsaget til, at optimere udnyttelsen af de talenter og evner man er i besiddelse af fra naturens side.

Endvidere fortsætter han, at lærerens tilstedeværelse i undervisningen er udslagsgivende for elevernes udbytte af skolegangen.

Først når eleverne har deres lærer-selvobjekt på plads vil de være i stand til at opnå en højere grad af metakognition.

……..

I et eksemplet fra tidligere (ikke nævnt her) med Per og Lise er det således vigtigt at håndtere det dannelses-mæssige aspekt først for at fastlægge de normer klassen har til Pers opførelse før man kan komme videre med skolens opgave; at uddanne eleverne.

Læreren skal have Per til at sige undskyld til Lise, så hun og de andre elever i klassen kan koncentrere sig om undervisningen og for at hun ikke skal sidde tilbage med indebrændt vrede til Per.

Men hvis læreren skælder Per ud og kræver han skal sige undskyld, vil han sidde tilbage med vrede til læreren, og skam over den opførelse han har vist.

Før Per er klar til at blive undervist er det også nødvendigt at behandle den vrede og skam han måtte have, derfor bør læreren vise sig som spejlende selvobjekt og snakke med Per for, at få ham til at forstå at det ikke er Per, man er sur på, men den opførelse han har vist som ikke kan accepteres.

Først når dette er gjort kan man fortsætte med dagens kognitive islæt.

 

kilde: Lysten til at lære Psykologiprojekt Vejl. Annette Berg Aalborg Seminarium Fag: Psykologi Eksamensmåned og-år: Juni 2007

http://www.dlite.dk/Port/hjemmeside/Filer/psy.pdf

Det gode læringsmiljø
- Brug sidemandsoplæring

 

 Sidemandsoplæring er en måde at oplære både nyansatte medarbejdere og erfarne medarbejdere, som skal have nye arbejdsopgaver.

Målet er, at den nye medarbejder bliver selvkørende inden for et konkret arbejdsområde. Der vil næsten altid ske en eller anden form for sidemandsoplæring løbende og uformelt, når der starter en ny kollega, eller når erfarne medarbejdere skifter arbejdsområde. Deltagelse i møder, løsning af opgaver, overhøre telefonsamtaler osv. er alt sammen sidemandsoplæring.

 

Sidemandsoplæringen kan systematiseres og bruges som en metode i forbindelse med oplæring. Hvis man vælger at systematisere sidemandsoplæringen, kan det foregå ved, at den uerfarne medarbejder følger en mere erfaren kollega og derved lærer, hvordan arbejdsopgaverne skal løses. Medarbejderen kan se, høre og spørge ind til, hvad det er, den erfarne kollega gør og hvorfor. Dermed bliver læringen direkte relateret til den konkrete opgaveløsning.

Hvis opgaven er betjening af maskiner eller andre mere tekniske opgaver, vil den erfarne kollega vise, hvordan maskinen betjenes, hvorefter den uerfarne medarbejder prøver.

Hvis det er opgaver, der løses ved computeren, vil de to medarbejdere sidde fysisk tæt på hinanden, sådan at den uerfarne kan se og høre, hvad den erfarne gør og løbende spørge ind til hvorfor og hvordan, som spørgsmålene opstår i relation til at opgaven løses.

 

Hvordan gør man det?

Afgrænsning: Start med at afklare hvilke opgaver, som egner sig til sidemandsoplæring og hvilke metoder, der er relevante at bruge til de forskellige opgaver f.eks. ren instruktion eller forskellige mere åbne metoder.

Planlæg: Udarbejd en vejledning om hvordan oplæringsforløbet skal foregå i praksis, herunder hvilken træning den erfarne kollega får, om der udarbejdes en kontrakt, om oplæringsforløbet er tidsafgrænset osv.

Vejledningen målrettes både den medarbejder, der skal oplæres, og den medarbejder, som skal lære fra sig. Ved match af medarbejderne er der et relationelt aspekt, der skal tages højde for – svinger de to personer godt sammen, og er der energi mellem dem.

Strategisk forankring: Indtænk sidemandsoplæring som en mulighed for kompetenceudvikling ved MUS samtalerne. Overveje inden for hvilke områder du kan lære fra dig, og om der er nye fagområder eller opgaver, som du syntes, at det kunne være relevant og interessant for dig at blive lært op i. Skab fleksibel opgaveløsning og gensidig læring

En fordel ved sidemandsoplæring er, at læringen foregår direkte relateret til de konkrete arbejdsopgaver. Derved mindskes problemerne med at overføre læring fra en sammenhæng til en anden.

En fordel er også, at mens den nye medarbejder konkret ser, hører og spørger ind til opgaveløsningen, vil den erfarne kollega blive udfordret på den måde, opgaverne løses på. Det kan bidrage til, at den erfarne kollega reflekterer over og udvikler måden at løse opgaverne på. Og derved kan sidemandsoplæring bidrage til gensidig læring, samt nytænkning og innovation af arbejdspladsens opgaveløsning.

 

Forskellige metoder til sidemandsoplæring klæder den erfarne medarbejder på

Mange opgaver kan løses på forskellige måder, og det kan derfor umiddelbart være et argument for, at sidemandsoplæring ikke kan anvendes. Men det kan den godt.

En systematiseret brug af sidemandsoplæring kan understøttes ved at det overvejes, hvilken type opgave der er tale om – om det er en meget standardiseret opgave eller en mere fleksibel og åben opgaveløsning.

Hvis ikke den egner sig til standardisering, kan sidemandsoplæringen tilrettelægges med anvendelse af en mere åben metode, hvor den erfarne og uerfarne f.eks. diskuterer opgaveløsningen, i stedet for at den erfarne viser, hvordan opgaven skal løses.

Hvis ikke der tages højde for opgavens karakter, kan det ske, at sidemandsoplæringen ender med at stå i vejen for nytænkning, fordi den uerfarne ikke får mulighed for at udfordre den erfarne kollega.

Et andet opmærksomhedspunkt er, at bare fordi en medarbejder er erfaren inden for et fagområde, er det ikke sikkert, at medarbejderen er klædt på til at lære fra sig.

Hvis sidemandsoplæringen skal systematiseres, er det noget, der skal være opmærksomhed på og afklares med den erfarne kollega, inden vedkommende inddrages i et sidemandsoplæringsforløb.

Der kan eventuelt være behov for at træne den erfarne kollega, inden sidemandsoplæringen starter.

KIlde: Kompetenceudvikling.dk