top of page

Snowboarding

Historien om snowboarding er meget interessant, set i et sports-perspektiv.

Snowboarding startede med inspiration fra skate-kulturren. Det var et oprør iimod den "pæn-hed", der var i ski-verden. Det ligger i fin forlængelse med den kulturelle bevægelse, der udviklede sig i USA omkring skate og hip-hop kulturen.

I begyndelsen var Snowboarding forbudt på alle ski-anlæg, og de gange det lykkedes snowboardere at benytte anlæggene, kom det til verbale eller fysiske tæv.

Videoen "We ride" giver et rigtigt godt billede af den udvikling der er fundet sted indenfor Snowboarding.

I 90'erne forsøgte IOC at skifte image. Man ville gerne have gjort OL til en arrangement, der også tiltrak unge seere. En af måderne har været at invitere en del af ungdomskulturen ind - og heriblandt Snowboarding.

I 1998 da Snowboarding første gang var på det olympiske program skete der flere kontroversielle ting.

Der var stor modstand i store dele af snowboard-miljøet imod at deltage ved OL. Især i det norske snowboard-forbund var modstanden massiv. Det medførte bl.a. at det største navn i verden på det tidspunkt Terje Haakonsen (bl.a. udnævnt til den mest indflydelsesrige snowboarder gennem tiden af "Snowboardmag") boycottede OL, på trods af en næsten stensikker guld medalje til ham.

Han var imod meget af det som han fandt ud af at IOC stod for

"You see, action sports is commercial value. So the Olympics want action sports because it is way more commercial money for them. Everybody knows that. The thing is you have guys directing the sport who don’t actually do the sport – people who are just in it for the commercial interest. You don’t have the athletes involved who actually know about the sport that can make better progress in the sport, that can experiment with the sport, and make their snowboarding life a lot better. It’s all about sports politics and commercial interest. Also, at the top level, the thing is run by skiers." Terje Haakonsen, Interview Snowboard Magazine 2014.

Se hele interviewet her, det er et meget interesant interview, især i.f.t. IOC og snowboard-bevægelsen. Og et interview der er meget aktuelt i.f.t. surfingens debut til OL i 2020.

Herunder kan du se video-interviewet med Terje.

Snowboard blev en olympiske disciplin, på trods af modstanden imod det. IOC var så interesserede i at få Snowboard med , at man sprang over den normale procedure, med at have det med som demo-sport.

Det var måske det der medførte at forventningerne ikke var helt afstemte, imellem snowboarderne og IOC. 

Da man efter konkurrencerne begyndte at tage de normale doping-prøver - var der flere af atleterne der blev taget for doping - de havde røget hash! Så den del af snowboard-sporten, var IOC altså ikke klar til at invitere indenfor, på trods af at man vel næppe kan betragte hash som doping i.f.t. snowboard-konkurrencer.

Snowboard er blevet en sport, udviklet af især producenterne, bl.a. Burton, og af atleterne. Det har , imodsætning til den etablerede sportsverden, været firmaerne der har presset på i udviklingen af sporten. Det er først i de seneste år at organisationerne er kommet med og har forsøgt at være styrende for udviklingen af sporten.

Det er også interessant, at se at i modsætning til ski, så er det meget svært at blive uddannet snowboard-instruktør. Man har ikke indenfor snowboard-verden den samme tradition for instruktører og trænere og undervisningsforløb som i f.eks. ski-verden. Man lærer af hinanden, ligesom når man mødes nede på skate-rampen.

Det Norske Snowboardforbund har dog fået sat uddannelsen i system, og har en fin uddannelseforløb, hvis man vil uddanne sig som Snowboard-instruktør. Og i de seneste år, har de norske snowboardere været nogle af de førende i de olympiske konkurrencer. 

I Danmark kan man ikke blive uddannet snowboard-instruktør under den danske skiskole - efter hvad forbundet siger, har der ikke været efterspørgsel efter denne type uddannelse. Det er et markant statement, når man ved at uddannelsen som ski-instruktør er søgt af rigtigt mange danske unge hvert år, og når man ved at der trods alt er en stor procentdel af alle danskere der tager afsted til ski-destinationerne, som vælger at stå på snowboard.

Men måske det har noget med snowboard-kulturen at gøre?

"We ride" - 92 min.
History of snowboarding

Grain Media and Burn Energy Drink tell the story of snowboarding through the eyes of the people who made it happen. From its origins in the culturally shifting 1960s, to its boom in the 90s, to its acceptance as a mainstream sport, snowboarding has had a roller coaster history. A fully immersive archive film narrated by Jason Lee and a cast of dozens of snowboarders, We Ride: The Story of Snowboarding is the first feature film to tell the story of how this outsiders' sport became huge.

Lær Snowboard.

 

Det bedste site der findes på nettet er "Snowboard addiction".

De har udgivet DVD materiale tidligere, i dag skal man købe abonnement på deres hjemmeside til det fulde materiale.

Hvis du har mulighed for at få den tidligere DVD så kan du bruge denne video-klip liste som jeg har lavet her (klik) .

Den giver dig et overblik over, hvad der gennemgåes i de forskellige afsnit.

Ellers kan jeg anbefale at gå ind på deres You-tube kanal (via video tv), hvor de har lagt en masse af deres videoer op til fri afbenyttelse.

Fordelen ved at bruge deres DVD, eller tegne abonnement, er at man får en undervisnings progression foræret - især hvis man skal arbejde med begyndere, er det er super godt materiale.

The Eternal Beaty of snowboarding - 46 min - 2016

 

En fuldstændig fantastisk film, der forsøger at finde sjælen i snowboarding. Fotografen har monteret et videokamera på siden af hans Spejlrefleks-kamera, således han har foreviget alle still-billeder med video-sekvenser.

Han har klippet det hele sammen til en film, der forsøger at finde svar på spm. som:

- hvad er det egentligt vi har gang i som pro-snowboarder?

- er vi vores tids sande helte og eksempler på den uspolerede frihed.

- eller er vi bare en flok selvcentrerede, selvhøjtidelige, forkælet unge.

Ligesom en filosofi-ekssamen, vil han forsøge at svare på spørgsmålet: Findes der en reel skønhed?

Video fra Aalborg Sportshøjskole

 

snowboardhold i Passo Tonale 2017.

Video fra Aalborg Sportshøjskole 

 

Snowboardhold Passo Tonale 2014

bottom of page